søndag den 1. juli 2012

Det allerbedste slumretæppe


 og det længste osse. Jeg er selv 178 cm og mange købetæpper er simpelthen for korte.


Men det her har jeg jo selv kunnet bestemme længden på, og derfor er det lavet ekstra langt, så det kan nå nedenom mine tæer og op omkring skulderne........lige til en "morfar"!


Det er hæklet i akrylgarn fra P P Garn og det er dejlig blødt og varmt.

lørdag den 16. juni 2012

Slå måsen i sæde


et sjovt lille projekt af en rest papirbast og merinogarn.

Teksten har jeg bare hæklet derudaf, hvilket gør at bogstaverne "danser" lidt. Men pyt nu ligger den på badeværelset, hvor vi har lagt en plade over badekarret, da vi ikke bruger det mere.

Zpaghetti garn i Aalborg



kan købes hos ReUse i Danmarksgade 3.

Som I kan se købte jeg 2 armygrønne og en råhvid. Tror nok det blir til en kurv og måske en pude, men nu får vi se.

Ellers en sjov og anderledes butik, hvor du kan finde ting, som ikke ses andre steder. Du kan finde ReUse på Facebook.

torsdag den 31. maj 2012

Eget huedesign


Denne hue er lidt uden for sæson nu, men sød på en pige en kold efterårsdag.
En blomst med perle er syet på som dekoration. 




Det er ikke lige til at se det, men pompom´erne er hæklede.




To sommerhatte til et par små piger. Kan nu selv bedst li´ den nederste, som kun har en række blomster.

mandag den 21. maj 2012

Masser af blomster


på mit blommetræ fra sidste år.

Tænk hvis alle blomster bli´r til blommer....uhmmmm, jeg er allerede begyndt at glæde mig.

onsdag den 9. maj 2012

Sød kjole, men lidt for kort....

Da jeg så den på tøjstativet, var jeg ikke fyr og flamme, men den vandt virkelig, da jeg fik den på.
Bortset fra den var lidt for kort......... (den må altså godt lige dække knæene)



men det er der en løsning på. Har flere gange brugt borten, som er vist til håndklæder, men den altså osse go´ til kjoler og bluser: http://www.1000ideer.dk/detaljevisning.asp?AjrDcmntId=812. Har hæklet den i en rest bomuldsgarn på hæklenål nr. 3,5


Hæklede osse et par små blomster, som du måske kan ane øverst midt på kjolen. Hæklede dem med en halv bomuldstråd og på hæklenål nr 2,5. Blomsterne og borten er ikke syet på kjolen endnu, men det skal nok nåes inden den skal i brug til den forhåbentlige solrige og varme sommer vi får i år herhjemme ;o)
Du kan sikkert godt høre, hvor vi skal holde ferien i år......ha-ha

Her står den på......

studenterhuer........



Vores ældste bli´r student om et par måneder, så jeg er ved at hækle de søde studenterhuer efter inspiration fra http://fletogsjov.blogspot.com/


Jeg synes, de er søde og sjove at pynte med til studenterfesten, men har endnu ikke besluttet hvordan.....

Hæklet kurv

i knyttegarn........





 Det er måske lidt hårdt at hækle med i længden, men jeg synes det bli´r flot og holder faconen bedre end ved så mange andre garner.

torsdag den 8. marts 2012

Flere hæklede kosmetikpunge

Du kan vel aldrig få for mange (kosmetik)punge eller? Jeg har én i tasken, én i sportstasken, én med småmønter osv. Her er en pung hæklet i bomuldsgarn og knapper fra Stof 2000. Foer (som I desværre i kan se) er i prikket grøn og hvid.
Her er én mere i råhvid med knap fra keramiker Birte Sahl i Halvrimmen samt et lille turkis bånd i lynlåsen.


Hæklede valkede kosmetikpunge

Disse kosmetikpunge er hæklet i forskellige rester af uldgarn. På forsiden har jeg trukket en båndgarn fra hjertegarn, som hedder One 2, igennem hullerne og derefter i de valket i vaskemaskinen.


Jeg har så syet et grønt og hvidt ternet foer i fra Stof og Stil.


Til sidst synes jeg, prikken over i´et er de smukke knapper fra keramikeren Birte Sahl i Halvrimmen. Hun har desværre ikke en hjemmeside, men det er absolut værd at besøge hendes butik kombineret med værksted.

Her en lille valket sag af uldgarn med "bomber" i. Det var osse bare en rest jeg havde liggende og det var bare et sjovt forsøg, for at se hvordan det ville se ud. Jeg synes den er sjov og anderledes, og igen fuldender knappen fra Birte Sahl lige pungen.

Lidt rod i rækkefølgen

Hmmm, der blev lidt rod i rækkefølgen.

Opdagede at mit første indlæg idag med murersnor ikke var blevet udgivet, men derimod pulsvarmere og poncho. Efter lidt roden fandt jeg ud af hvad der var galt og fik rettet fejlen: jeg havde ændret klokkeslet under "muligheder for indlæg", men det er åbenbart NIX PILLE!

Nå, I finder nok ud af det alligevel :O)

Det kan murersnor osse bruges til.....




Fandt det flotteste forårsgrønne murersnor i Stark og og fluks havde jeg hæklet et par forårsgrønne lysestager til min gode veninde i Harlev, som hun fik sammen med tete a tete og lipgloss.
Selv er jeg SÅ glad for den spæde forårsgrønne farve - den varsler sol, sommer og varme og en masser timer udefor og det GLÆDER JEG MIG TIL!



Den er go´ til lige at ha´ over fx en tunika og på trods af de mange "huller" er den dejlig lun.


Grønt grønt grønt











Det blev osse til et par pulsvarmere i den dejlige forårsgrønne farve efter http://frumadsens.blogspot.com/2011/09/hklet-pulsvarmere.html - dog har jeg hæklet til tommeltot i dem.












Er osse i gang med en lille poncho i samme forårsgrønne farver.......hmmm jeg har vist fået lidt forårskuller :o)

mandag den 20. februar 2012

Det bli´r vist en ommer



Jeg har længe været i gang med dette projekt sommerbluse, men sekskanterne, som udgør bærestykket, er altså ved at ta´ livet af mig..........
Har fået en ide på http://www.1000ideer.dk/detaljevisning.asp?AjrDcmntId=1122 på et hæklet bærestykke, som jeg synes meget bedre om. Måske i samme nuance eller en lidt mørkere lilla kunne være flot, synes jeg. Det bli´r jeg nødt til at undersøge nærmere ;o)

Det blir vist en ommer

Jeg har længe været i gang med dette projekt sommerbluse, men de små sekskanter er altså ved at ta´ livet af mig.........

mandag den 13. februar 2012

En flot morgen



Du kan ikke andet end blive glad over så´n en flot solopgang.

Meditativ hækling af karklude


Hvis du har brug for et hækletøj, hvor det bare kører derudad uden at skal ha´ fingeren i opskriften, så hækl karklude ;o)
Jeg har forsøgt med flere forskellige teknikker, men den her er den bedste indtil nu:
Slå 50 lm løst op med hæklenål 3 1/2 og hækl 1 stm i 4. lm fra nålen, fortsæt med stm rk ud.
Vend med 3 lm og en stm i 2. stm fra nålen, MEN hækl i bagerste løkke af stm. Fortsæt rk ud med stm i hver af de bagerste løkker og slut med en stm i 3. lm fra forrige rk. Gentag mønster indtil karkluden er kvadratisk og slut af med krebsem rundt om karkluden.

fredag den 10. februar 2012

Minder om en dejlig strandtur




Det her minder mig om en dejlig tur til Vesterhavet ved Rødhus Strand. Jeg har aldrig før oplevet, at vandet var så langt ude, og det betød at der var masser af muslingeskaller, tang, krabbekløer og andet godt at samle op. Vi blev helt grebet af samleriet, og da vi kom hjem arrangerede jeg tingene på en bakke med sand, sådan at vi hver gang, vi kigger på arrangementet, mindes turen ;o)
Jeg hæklede så hylstre til krukkerne i papirbast fra Creativ Compagny!

Bogmærke med cupcakes

Jeg fik selv et broderet bogmærke af min mor for flere år siden og er simpelthen så glad for det, da jeg læser rigtig meget. Da jeg så hørte min veninde var begyndt at læse, og hun samtidig er en knag til konditorkager, hvad var så mere nærliggende end at lave mønstre af hendes cupcakes og brodere dem til et bogmærke?

Motions-mobiltaske


Ja, hvad har det med hinanden at gøre?
Jo, træningen går meget lettere, når du har musik i ørerne og det dur simpelthen ikke at ha´ den i lommen i bukserne, når sveden først pipler frem. Glæder mig til at få den indviet til næste træning på søndag.

torsdag den 19. januar 2012

Hvorfor virker det ikke?

Jeg kan ikke skrive kommentarer, og der er flere blogs jeg ikke kan se....hmmmmm!
Troede jeg var begynderdum, men kan nu læse (på nogle) blogs, at der er flere som har samme problem. Øv, det er altså sjovest når "skidtet" virker :o)

Dejlige store og lune halsrør


Der hækles halsrør igen og igen af opskrift fra yarnfreak ;o) Datteren har fået et i koksgrå og snart er et i sort klar til svigerdatteren. Selv har jeg lavet et i lime, pink, sort og råhvidt, men jeg ved ikke helt med det........måske bli´r det en "ommer"!

Hygge i den mørke tid

Jeg har hæklet fyrfadslys til venner og familie i flere forskellige farver efter inspiration her i blogland. Fyrfadsglassene er købt i Ikea for en del år siden, og garnet er Havana bomuld/akryl fra PP Garn i Vejgaard.