fredag den 10. februar 2012

Minder om en dejlig strandtur




Det her minder mig om en dejlig tur til Vesterhavet ved Rødhus Strand. Jeg har aldrig før oplevet, at vandet var så langt ude, og det betød at der var masser af muslingeskaller, tang, krabbekløer og andet godt at samle op. Vi blev helt grebet af samleriet, og da vi kom hjem arrangerede jeg tingene på en bakke med sand, sådan at vi hver gang, vi kigger på arrangementet, mindes turen ;o)
Jeg hæklede så hylstre til krukkerne i papirbast fra Creativ Compagny!

Bogmærke med cupcakes

Jeg fik selv et broderet bogmærke af min mor for flere år siden og er simpelthen så glad for det, da jeg læser rigtig meget. Da jeg så hørte min veninde var begyndt at læse, og hun samtidig er en knag til konditorkager, hvad var så mere nærliggende end at lave mønstre af hendes cupcakes og brodere dem til et bogmærke?

Motions-mobiltaske


Ja, hvad har det med hinanden at gøre?
Jo, træningen går meget lettere, når du har musik i ørerne og det dur simpelthen ikke at ha´ den i lommen i bukserne, når sveden først pipler frem. Glæder mig til at få den indviet til næste træning på søndag.

torsdag den 19. januar 2012

Hvorfor virker det ikke?

Jeg kan ikke skrive kommentarer, og der er flere blogs jeg ikke kan se....hmmmmm!
Troede jeg var begynderdum, men kan nu læse (på nogle) blogs, at der er flere som har samme problem. Øv, det er altså sjovest når "skidtet" virker :o)

Dejlige store og lune halsrør


Der hækles halsrør igen og igen af opskrift fra yarnfreak ;o) Datteren har fået et i koksgrå og snart er et i sort klar til svigerdatteren. Selv har jeg lavet et i lime, pink, sort og råhvidt, men jeg ved ikke helt med det........måske bli´r det en "ommer"!

Hygge i den mørke tid

Jeg har hæklet fyrfadslys til venner og familie i flere forskellige farver efter inspiration her i blogland. Fyrfadsglassene er købt i Ikea for en del år siden, og garnet er Havana bomuld/akryl fra PP Garn i Vejgaard.

mandag den 5. december 2011



Hvor heldig har jeg lige lov at være? MEGET åbenbart! Har lige vundet dette flotte armbånd fra Aabybro Guld og Sølv